SwissP Defence AG - schweizisk præcisionsammunition
arrow_backTil oversigtenForsvar, politi og specialstyrker i mere end 50 lande skyder med præcisionsammunition fra SwissP Defence AG. Den kommer fra Thun, hvor den schweiziske stat grundlagde ammunitionsfabrikken i 1863. RUAG overtog i 1998, fra 2002 hed virksomheden RUAG Ammotec, og siden 2022 har den været en del af Beretta Holding under navnet SwissP Defence.
Programmet spænder over fire linjer: SNIPER, DUTY, SPORT og SHATTER4K, i kalibre fra 9x19 til .50 Browning, herunder den egenudviklede .375 SWISS P. Virksomheden har 48 patenter og er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001; mange af produkterne er NATO-certificerede. Ballistikken er koordineret på tværs af patrontyper: på 300 meter kan skytten skifte ammunitionstype, uden at træfpunktet flytter sig.
TacDane fører ét SwissP-produkt i Danmark: Shatter4K, anti-drone-ammunition til almindelige tjenestevåben og maskingeværer. Kort efter mundingen deler projektilet sig i fire effektorer (delprojektiler), der fortsætter i let forskudte baner. De fire baner firedobler træfsandsynligheden pr. skud mod NATO UAS klasse I-droner (mikro- og minidroner). Shatter4K findes i 5,56x45 og 7,62x51, begge NATO-katalogiseret med eget NSN-nummer, og kræver hverken ombygning af våbnet eller nye sigtemidler. Et magasinskifte er nok.
Shatter4K er forbeholdt kvalificerede kunder inden for militær og retshåndhævelse og er underlagt eksportregler. Tag dialogen om Shatter4K med TacDane på stand U 2324.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen







