CenSec Space Netværk
arrow_backTil oversigtenCenSec afholder 2-3 workshops med forskellige temaer hvert år hvis formål er, at:
Styrke koblingen mellem space, forsvar, sikkerhed og beredskab
Netværket skal sætte fokus på de mange forbindelser mellem rumområdet og forsvars- og sikkerhedssektoren og fokusere på hvordan forsvars- og beredskabsmyndigheder kan anvende rumteknologier på både strategisk og taktisk niveau.
Se på anvendelsesmuligheder for rumteknologier
Netværket skal give deltagerne indblik i, hvordan teknologier og data fra rumområdet kan bruges i praksis, f.eks. til overvågning, sikring af kritisk infrastruktur, sikker kommunikation, situationsforståelse, beredskabsplanlægning og andre løsninger, hvor space-baserede teknologier kan skabe værdi for samfundet.
Synliggøre markedet, virksomhederne og forretningsmulighederne
Netværket skal sætte spotlys på den danske rumbranche, give plads til gode casehistorier, nye aktører på markedet og konkrete eksempler på forretningsmuligheder i krydsfeltet mellem space, forsvar, sikkerhed og beredskab.
Forbinde forskning, innovation, funding og praksis
Netværket skal bidrage til at bringe forskningsresultater og ny viden tættere på praktisk anvendelse. Det skal samtidig give deltagerne indsigt i relevante funding- og støttemuligheder, så idéer, teknologier og samarbejder kan udvikles til konkrete projekter, løsninger og kommercielle muligheder.
Indhold er hentet
Hvem er netværket relevant for?
Netværket er relevant for aktører, der arbejder med eller har interesse i rumteknologiens rolle særligt i forsvars-, sikkerheds- og beredskabsmæssige sammenhænge. Det gælder både aktører, der allerede er aktive i den danske space sektor, og aktører fra forsvars- og sikkerhedsindustrien, som ønsker at forstå mulighederne i space-baserede teknologier.
Hvem er målgruppen for netværket?
Virksomheder, forsvars-, sikkerheds- og beredskabsmyndigheder, organisationer og brancheaktører, uddannelses- og forskningsmiljøer
Næste workshop er den 2. oktober 2026
Program er under udarbejdelse.
Produktet er medbragt på messen
Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen







