Et funktionelt og kampdygtigt forsvar kræver strøm – er vi klar til det?

2. juli 2026 | Coromatic A/S

• Communication, IT & Cyber
• Sub-suppliers
• Tools & Support equipment

downloadKun til redaktionelt brug

𝐃𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐥𝐢𝐠𝐞𝐠𝐲𝐥𝐝𝐢𝐠𝐭 𝐚𝐭 𝐚𝐟𝐬æ𝐭𝐭𝐞 𝟓 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐧𝐭 𝐚𝐟 𝐁𝐍𝐏, 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐞𝐧𝐞𝐫𝐠𝐢𝐞𝐧 𝐬𝐯𝐢𝐠𝐭𝐞𝐫.

Danmark opruster. I tråd med NATO bevæger vi os mod markant højere forsvarsudgifter, og 5 procent af BNP er ikke længere en fjern ambition, men en reel politisk reference. Det afspejler den nødvendige erkendelse, at sikkerhed koster.

Men midt i diskussionen om kampfly, fregatter og nye våbensystemer er der en blind vinkel. Vi taler indgående om kapaciteterne – men langt mindre om det, der får dem til at virke i praksis – nemlig strøm.

𝐄𝐧𝐞𝐫𝐠𝐢 𝐞𝐫 𝐞𝐧 𝐨𝐩𝐞𝐫𝐚𝐭𝐢𝐯 𝐟𝐨𝐫𝐮𝐝𝐬æ𝐭𝐧𝐢𝐧𝐠
Moderne militære operationer er i dag fuldstændig afhængige af stabil energiforsyning. Det gælder alt fra sensorer og overvågning til kommunikation, kommando- og kontrolsystemer samt logistik. NATO Energy Security Centre of Excellence fremhæver selv energi som en kritisk forudsætning for operationer. For uden strøm er der ingen radar, ingen kommunikation – og i sidste ende ingen operativ effekt.

𝐊𝐚𝐬𝐞𝐫𝐧𝐞𝐫𝐧𝐞𝐬 𝐝𝐫𝐢𝐟𝐭 𝐤𝐚𝐧 𝐨𝐠𝐬å 𝐛𝐥𝐢𝐯𝐞 𝐮𝐝𝐟𝐨𝐫𝐝𝐫𝐞𝐭
Det bliver meget konkret, hvis man ser på hverdagen på danske kaserner og militære installationer. Hvis strømmen svigter, påvirker det ikke kun komforten – det påvirker driften. Kommunikationssystemer, adgangskontrol, værksteder, brændstofhåndtering og logistik er alle afhængige af elektricitet.

Spørgsmålet er derfor ikke, om der er nødstrøm, men om den er dimensioneret til mere end kortvarige udfald – og til at opretholde reel operativ aktivitet.

𝐅𝐨𝐫𝐬𝐯𝐚𝐫𝐞𝐭 𝐚𝐟𝐡æ𝐧𝐠𝐞𝐫 𝐚𝐟 𝐬𝐚𝐦𝐟𝐮𝐧𝐝𝐞𝐭
Samtidig bliver Forsvarets afhængighed af det civile samfund tydelig. Forsvaret opererer ikke i et vakuum, men er tæt koblet til den infrastruktur, der holder resten af samfundet kørende. Hvis strømmen forsvinder bredt, stopper ikke kun hverdagen – det rammer også Forsvarets evne til at operere.

Transport og logistik bryder sammen, kommunikationssystemer bliver ustabile, og centrale funktioner som hospitaler og datacentre kommer under pres. At Beredskabsstyrelsen i dag anbefaler, at borgerne kan klare sig selv i mindst 72 timer, illustrerer, hvor hurtigt situationen kan eskalere.

𝐄𝐫𝐟𝐚𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐟𝐫𝐚 𝐔𝐤𝐫𝐚𝐢𝐧𝐞 𝐞𝐫 𝐭𝐲𝐝𝐞𝐥𝐢𝐠𝐞
Erfaringerne fra krigen i Ukraine understreger, hvor central energiinfrastruktur er blevet i moderne konflikter. Ifølge International Energy Agency har målrettede angreb på elnet og energiforsyning haft direkte effekt på både samfundets funktion og den militære kapacitet.

Angrebene er ikke tilfældige – de er strategiske. Formålet er at svække modstanderens samlede modstandskraft. Samtidig peger Center for Cybersikkerhed på, at truslen mod netop kritisk infrastruktur, herunder energisektoren, er stigende.

𝐑𝐢𝐬𝐢𝐤𝐨𝐞𝐧: 𝐕𝐢 𝐢𝐧𝐯𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫𝐤𝐞𝐫𝐭
Det efterlader et afgørende spørgsmål: Hvordan bruger vi de mange milliarder rigtigt? For hvis investeringerne ensidigt fokuserer på nyt materiel, risikerer vi at opbygge kapaciteter, der ikke kan anvendes, når de bliver testet i praksis.

Energiresiliens og nødstrøm er ikke et teknisk supplement – det er en forudsætning for operativ styrke.

𝐅𝐫𝐚 𝐟𝐫𝐞𝐝𝐬𝐭𝐢𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐤𝐫𝐢𝐬𝐞𝐭æ𝐧𝐤𝐧𝐢𝐧𝐠
I dag er hovedparten af vores infrastruktur stadig designet ud fra en fredstidslogik, hvor nedbrud er sjældne og kortvarige. Men i en sikkerhedspolitisk virkelighed præget af hybrid krigsførelse, cyberangreb og sabotage er det ikke længere tilstrækkeligt.
Vi er nødt til at planlægge for længerevarende udfald – også af strøm.

𝐅𝐨𝐫𝐬𝐯𝐚𝐫𝐬𝐞𝐯𝐧𝐞 𝐞𝐫 𝐞𝐧 𝐤æ𝐝𝐞
Forsvarsevne er i sidste ende en kæde, og den er ikke stærkere end sit svageste led. På danske kaserner, i kontrolrum og på operative installationer er energiforsyning ikke bare en teknisk detalje – det er selve fundamentet for, at opgaver kan løses.
For uden strøm virker Forsvaret ikke.