Derfor er militærets natkikkerter stadig analoge

28. juli 2026 | TacDane ApS

• Arctic Capabilities
• Government & Public Authorities
• Land
• Maritime

downloadKun til redaktionelt brug

En hjelmmonteret natkikkert til militær brug er ikke et digitalt kamera med en skærm. Det skyldes ikke at branchen er bagud. Analog billedforstærkning er standarden, og den er det af tekniske grunde der stadig holder.

Et billedforstærkerrør har tre dele. En fotokatode omdanner det svage lys til elektroner. En mikrokanalplade mangedobler elektronerne. En fosforskærm omdanner dem tilbage til synligt lys. Hele kæden er optisk og elektrisk uden et billede der skal beregnes, og derfor er der ingen forsinkelse mellem at man drejer hovedet og at billedet følger med. En digital kikkert skal aflæse en sensor, behandle signalet og opdatere en skærm. Den forsinkelse er lille, men den er der, og den mærkes når man bevæger sig hurtigt i mørke.

Billedet er desuden kontinuerligt i stedet for opdelt i pixels, så der er ingen gitterstruktur der sætter en øvre grænse for hvad man kan skelne. Strømforbruget er lavt nok til at en enhed kører et helt døgn eller mere på et enkelt lille batteri.

Digitalt har sine egne opgaver. Skal billedet optages, deles med andre eller lægges sammen med termisk, er digitalt det rigtige valg. Det er bare en anden opgave, ikke en nyere udgave af den samme.

Monokulær eller binokulær er det næste valg, og her er misforståelsen udbredt. Forskellen er ikke lysstyrke, for det enkelte rør forstærker lige godt, uanset om der sidder et eller to. Forskellen er dybdeopfattelse. To rør giver rumfornemmelse, og det betyder noget når man skal bedømme afstand, træde over noget eller køre. Et enkelt rør bæres til gengæld ofte på det ene øje, så det andet forbliver mørketilpasset og kan bruges til at læse et kort uden at blive blændet.

Kend tallene på synsfeltet, før du sammenligner. En klassisk monokulær som PVS-14 har 40 grader. En quad tube som GPNVG-18 har 97 grader vandret og 40 lodret, og det tal kommer fra L3Harris selv.

Om fosforen er hvid eller grøn er derimod ikke en ydelsesforskel. Photonis, der selv producerer rør, angiver ingen målbar forskel i rå ydeevne mellem de to. Det er operatørpræference, og flere brugere rapporterer mindre øjentræthed ved hvid over en lang vagt.

To ting skal man være på vagt over for, når man læser et datablad. For det første findes der ikke nogen Gen 4. Betegnelsen blev officielt trukket tilbage i USA, og bruges den i dag, dækker den over rør der reelt er Gen 2 eller Gen 3. For det andet er FOM, altså opløsning ganget med signal-støj-forhold, et nyttigt tal, der ikke fortæller alt. To rør med samme FOM kan opføre sig meget forskelligt, fordi FOM ikke fanger halo omkring lyskilder, baggrundsstøj eller fotokatodens følsomhed. Køb aldrig på FOM alene.

TacDane har Boson Systems med på stand U 2324 den 19. og 20. august. Benjamin Alardin er med fra producenten. Tag samtalen om rør og konfiguration med enheden i hånden.