Bird & Bird og Devoteam indgår strategisk samarbejde om AI-rådgivning – juridisk og teknisk ekspertise under ét tag

arrow_backTil oversigten

3. august 2026 | Devoteam A/S

Advokatfirmaet Bird & Bird har indgået et samarbejde om AI-rådgivning med det førende tech-konsulenthus Devoteam, der hjælper virksomheder med digital transformation og med at bruge teknologi, herunder AI, som en løftestang til at
skabe varige konkurrencefordele.

Samarbejdet kombinerer Bird & Birds juridiske ekspertise med Devoteams stærke tekniske fagkundskaber og løsninger på AI-området.

One-stop-shop tilgang til virksomheders udfordringer

Samarbejdet imødekommer et stigende behov i markedet for integreret juridisk og teknisk rådgivning på AI-området. Det kan f.eks. være i forbindelse med udarbejdelse af risikovurderinger og den praktiske implementering af AI. Et andet
område er bistand i forbindelse med det generelle compliancearbejde på AI-området, herunder forandringsledelse, governance, interne processer, dokumentation og awareness.

Med dette tværfaglige rådgivningskoncept tilbydes kunderne en ”one-stop-shop” løsning, der dækker både jura og teknik.

“AI åbner for store forretningsmuligheder – men kun når tekniske løsninger udvikles med juridisk indsigt. Ved at kombinere begge perspektiver sikrer vi bæredygtig innovation med maksimal forretningsværdi og minimal risiko”, udtaler Lise Frandsen, partner i Devoteam.

”Vores klienter efterspørger i stigende grad tværfaglig rådgivning i de AI-projekter, vi hjælper dem med. Dette kan vi nu levere i kraft af vores strategiske samarbejde med Devoteam”, udtaler Jesper Langemark, advokat og partner i Bird & Bird. Advokat udtaler videre: ”Samarbejdet er ét blandt flere initiativer, vi har søsat i sommerens løb for at styrke vores position som markedsledende på AI-området.”

Flere artikler fra Devoteam A/S

Artikel er skrevet af:

Devoteam A/S

Devoteam har mere end 20 års indgående erfaring med at rådgive og levere digitale transformationer til Forsvarsministeriets Koncern og den danske forsvarsindustri. Gennem to årtiers tæt samarbejde har Devoteam opbygget en dyb domæneindsigt og fungeret som en betroet strategisk og teknisk partner i en sektor, hvor kravene til sikkerhed, oppetid og overholdelse af komplekse rammebetingelser er i absolut særklasse.

Devoteams arbejde inden for forsvarsområdet spænder bredt — fra indledende strategisk rådgivning og enterprise-arkitektur til konkret projektledelse, cybersikkerhed og implementerin

Se profil

Mød os på DALO Industry Days

Søren Nielsen

Partner

Devoteam A/S

På messen

Søren Nielsen