AddiThy
Stand
D 3016
Hos AddiThy er vi specialister i additive manufacturing og 3D-print af mindre serier og specialemner i plast. Vi kombinerer teknologisk ekspertise med en bæredygtig tilgang og leverer alt fra beslag og elektronikbokse til skræddersyet inventar i genanvendt plast.
Med en byggevolumen på op til 4,5 x 5 x 2,2 meter og adgang til teknologier som FFF, SLS og FGF kan vi realisere komplekse og funktionelle løsninger hurtigt og effektivt.
Vi hjælper også med Design for Additive Manufacturing (DFAM), så dine produkter bliver optimeret til 3D-print med fokus på funktionalitet, kvalitet og omkostningseffektivitet.
Vi tilbyder
• Produktion af plastbeslag, kabinetter og elektronikbokse
• Fremstilling af specialinventar i storformat, eksempelvis til messer, butikker og byrum
• Brug af genanvendt plast med fokus på bæredygtighed
• Rapid prototyping og mulighed for løbende designiterationer
• Teknologier: FFF, SLS og FGF
• Kort leveringstid og tæt kundedialog
Med base i Thy er vi tæt på både idé og virkelighed og hjælper virksomheder med at udvikle, teste og producere præcist det, de har brug for.
Mød os
Tobias Ravnholt
Medstifter & Diplomingeniør i Maskinteknik
Som medstifter af AddiThy hjælper jeg virksomheder med at udnytte mulighederne i additive manufacturing. Jeg er uddannet diplomingeniør i maskinteknik fra Aarhus Universitet i Herning og har erfaring inden for produktudvikling og teknologiske løsninger. Hos AddiThy arbejder vi primært med 3D-print i plast, og jeg ser et stort potentiale i, hvordan teknologien kan bruges til både prototyper og optimering af produkter. Jeg fungerer også som en forlængelse af kontoret for de virksomheder, der ønsker at integrere additive manufacturing i deres produktion. Gennem rådgivning og praktiske løsninger hjælper jeg med at finde den rette tilgang, så teknologien skaber reel værdi i hverdagen.
Kontakt
Niklas Elowsson
Medstifter & AM-Specialist
Min rejse ind i additive manufacturing begyndte gennem mit arbejde med procesoptimering, hvor jeg blev mere og mere optaget af, hvordan nye teknologier kan forbedre produktion og skabe bedre produkter. Jeg har set, hvordan additive manufacturing åbner op for muligheder, der kan transformere måden, vi tænker produktion på. Sammen med Tobias har jeg startet AddiThy for at dele min interesse og viden om denne teknologi. Vi arbejder for at hjælpe virksomheder med at optimere deres produktion og udvikle produkter på nye, mere effektive måder. Det handler om at skabe løsninger, der både er innovative og praktiske, og som kan gøre en forskel for virksomheder, der ønsker at udvikle sig.
Kontakt
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra DALO Industry Days.
