på DALO Industry Days
Weibel Scientific A/S
Stand
U 2352
Weibel Scientific A/S er global leder inden for avancerede Doppler-radarsystemer.
Med over 45 års erfaring udvikler, producerer og sælger Weibel Scientific verdens mest avancerede Doppler-radarer. Hos Weibel har virksomheden i mere end 45 år været drevet af ét overordnet mål: At skubbe til fysikkens grænser og levere "spydspids"-kapaciteter til brugere over hele verden. Siden 1977 har Weibel leveret mere end 6.000 radarer til kunder i over 45 lande. Af disse er mere end 4.000 installeret på artilleri-, flåde- og tung mortérsystemer verden over.
Weibel leverer en bred vifte af radarsystemer til militære og civile forsvarsformål, herunder instrumentation radarer til testsites og space, hastighedsradarer til artilleri og mortérer, dronedetektion til lufthavne, kritisk infrastruktur og militære anlæg, samt til mobile enheder og kortdistance-luftforsvar. Uanset om radarerne er installeret på faste eller mobile våbenplatforme, er de designet til at modstå kampens hårdhed samt de mest ekstreme forhold – fra streng kulde til høj varme, tørt til fugtigt klima samt sand, sne, hagl og regn.
• Weibels radarer produceres i Danmark med en høj grad af intern udvikling og produktion og med en stærk dansk værdikæde, blandt andet i forhold til underleverandører.
• Størstedelen af de udviklede og producerede radarsystemer eksporteres, og kunderne omfatter USA, NATO-lande og allierede samt venligtsindede nationer verden over.
• Virksomheden har oplevet stærk vækst i både omsætning og antal medarbejdere de seneste år, og er nu Danmarks tredje største forsvarsvirksomhed med cirka 600 medarbejdere.
Læs mere på www.weibelradars.com
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra DALO Industry Days.





