på DALO Industry Days
Protection Group Denmark A/S
Stand
C 2792
Protection Group Denmark A/S (PGD) er en dansk producent og udvikler af avancerede ballistiske beskyttelsesløsninger til militær, politi og andre myndigheder. Siden virksomhedens etablering i 2013 har vores mission været at udvikle og producere personlige beskyttelsesløsninger, der kombinerer høj beskyttelse, lav vægt, høj komfort og konkurrencedygtige priser.
Fra vores hovedkontor i Randers udvikler og producerer vi blandt andet ballistiske hjelme, soft armor, hard armor samt specialudviklede beskyttelsesløsninger til professionelle brugere. Vores produkter anvendes i dag af kunder i mere end 30 lande verden over og testes hos uafhængige, akkrediterede testlaboratorier i henhold til internationale standarder.
Hos PGD er innovation, kvalitet og tæt dialog med slutbrugeren fundamentet for vores arbejde. Vi investerer løbende i udvikling og produktforbedringer for at levere moderne beskyttelsesudstyr, der imødekommer de stadigt stigende krav fra forsvars- og sikkerhedssektoren.
Mød os på DALO Industry Days
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra DALO Industry Days.
