på DALO Industry Days
NORDHAVN POWER SOLUTIONS A/S
Stand
U 2212
Nordhavn Power Solutions A/S – driftssikre power solutions til forsvar og beredskab
Nordhavn Power Solutions A/S er en dansk specialist i udvikling, levering og servicering af komplette power solutions til maritime og landbaserede forsvarsopgaver.
Vi leverer robuste og driftssikre løsninger til missionkritiske applikationer, hvor høj oppetid, operationel parathed og sikker energiforsyning er afgørende.
Med mange års erfaring fra marine- og energisektoren kan vi tilpasse vores løsninger til projekternes tekniske, operationelle og dokumentationsmæssige krav.
Det gælder blandt andet krav til redundans, krævende driftsmiljøer, lang levetid, vedligeholdelsesvenlighed og høj forsyningssikkerhed.
Vores leverancer omfatter komplette generatoranlæg til hovedstrøm, hjælpestrøm, havnedrift og nødstrøm samt fremdrivningsløsninger og gearsystemer.
Vi samarbejder med anerkendte motorproducenter som Scania, AGCO Power og Baudouin og kan levere løsninger baseret på diesel, HVO og metanol.
Vi tilbyder desuden renovering af forsvarsmotorer samt MRO-ydelser – vedligeholdelse, reparation og hovedeftersyn – og yder teknisk support gennem hele levetiden for militære motor- og drivlinjesystemer.
Vi har særlig ekspertise inden for Scania-baserede systemer, gennemfører hovedrenoveringer på depot- og hovedværkstedsniveau og leverer originale reservedele samt løbende teknisk understøttelse til både landbaserede og sømilitære platforme.
Fra vores faciliteter i Randers varetager vi hele processen fra projektering, konstruktion og teknisk dokumentation til systemintegration, test, idriftsættelse og efterfølgende support.
Anlæggene kan testes og valideres i vores eget testcenter inden levering og tilpasses relevante klassifikations-, myndigheds- og projektspecifikke krav.
Et omfattende lager med mere end 50.000 originale reservedele kombineret med et erfarent serviceteam sikrer hurtig adgang til teknisk support, vedligeholdelse, reparation og renovering.
Vi tilbyder service og support i Danmark såvel som internationalt og bidrager dermed til at opretholde materiellets tilgængelighed, operative kapacitet og levetid.
Nordhavn Power Solutions er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001.
Vi samarbejder med forsvarsmyndigheder, værfter, systemintegratorer og operatører om robuste, skalerbare og fremtidssikrede energiløsninger samt langsigtet teknisk understøttelse af materiel til krævende militære og beredskabsmæssige operationer.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra DALO Industry Days.


