Fireside chat – Forsyningssikkerhed som strategisk konkurrenceparameter
arrow_backSe alle aktiviteterHal DDansk

Forsyningssikkerhed er rykket helt ind i centrum af den sikkerhedspolitiske dagsorden. I en verden præget af geopolitisk rivalisering, oprustning og stigende usikkerhed er virksomhedernes adgang til råvarer, teknologi og produktionskapacitet blevet et strategisk spørgsmål.
Hvad betyder det for europæisk og dansk industri? Hvor sårbare er de globale forsyningskæder? Og hvordan sikrer virksomhederne, at de fortsat kan levere i en verden, hvor forsyningssikkerhed i stigende grad bliver et konkurrenceparameter?
Det sætter Danske Maritimes administrerende direktør, Jenny Braat, fokus på i samtale med Lars Bangert Struwe, ph.d., sikkerhedspolitisk senioranalytiker i Atlantsammenslutningen, ejer af Geopol Strategi og Geopol Books samt vært på podcasten Geopol.
Samtalen kommer blandt andet omkring stormagternes kamp om strategiske råvarer og teknologier, Europas position i den nye geopolitiske virkelighed og de krav, som forsvarssektoren i stigende grad stiller til robuste og pålidelige forsyningskæder.
Vi ser frem til en aktuel samtale om geopolitik, forsyningssikkerhed og de rammevilkår, der kommer til at præge fremtidens forsvarsindustri.
Speakers
Lars Bangert Struwe
ph.d., sikkerhedspolitisk senioranalytiker i Atlantsammenslutningen, ejer af Geopol Strategi og Geopol Books samt vært på podcasten Geopol

Jenny Braat
Adm. direktør
Danske Maritime
