Kibæk Presenning A/S
Stand
U 2292
Kibæk Presenning A/S - fleksible telte og lagerløsninger.
Kibæk Presenning A/S er etableret i 1984 og er en dansk producent, der har specialiseret sig i presenninger, telte og skræddersyede løsninger til en bred vifte af anvendelsesområder.
Som Danmarks største producent af presenninger, kombinerer vi egenproduktion med omfattende erfaring i at udvikle løsninger, der er tilpasset specifikke ønsker og krav.
Vores produktsortiment omfatter bl.a. professionelle eventtelte, der er designet til gentagne opsætning og nedtagning samt fleksible lagertelte til midlertidig eller permanent brug.
Vores telte varierer i bredde fra 3 til 15 meter, kan udvides efter behov og er designet til at være enkle at samle og eventuelt flytte.
På DALO Industry Days præsenterer vi også vores containertelt-løsninger i samarbejde med SH Prosukter AS i Trondheim, Norge. SH Produkter AS har specialiseret sig i innovative løsninger indenfor logistik, transport og opbevaring og har stor erfaring via samarbejde med Det Norske Hjemmeværn og Det Svenske Forsvar.
Uanset om der er tale om midlertidig opbevaring, overdækkede arbejdsområder eller en skræddersyet løsning , lægger Kibæk Presenning A/S vægt på solid konstruktion, fleksibilitet og meget høj grad af leveringssikkerhed.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra DALO Industry Days.
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S og DALO Industry Days stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.