BK Engineering A/S
BK Engineering A/S er en dansk, rådgivende ingeniørvirksomhed med base i Aalborg. Vi fungerer som strategisk teknisk partner for det danske forsvar, herunder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Vi hjælper forsvaret med anskaffelses- og udviklingsprojekter, særligt inden for specialcontainerløsninger. Vores arbejde dækker hele forløbet, fra konceptudvikling og tekniske specifikationer over produktionsledelse til uddannelse af brugerne i, hvordan produktet skal anvendes.
En stor del af opgaven er den tekniske og teknisk-juridiske udarbejdelse af udbudsmateriale. Her sørger vi for, at materialet lever op til de direktiver, standarder, reglementer og love, der gælder på området.
Konkret står vi for 3D-design, styrkeberegninger og risikovurderinger, og vi vurderer leverandørernes tekniske kapacitet. I tæt samarbejde med FMI og brugerne i forsvaret er vi med til udvælgelse, forhandling og kvalitetssikring af den tekniske dokumentation, herunder manualer, tegninger og specifikationer.
Løsningerne bliver til i tæt dialog med dem, der bruger materiellet i hverdagen. På den måde er vi sikre på, at de lever op til forsvarets operative krav.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra DALO Industry Days.
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S og DALO Industry Days stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.



